Glory of Love

Hvilken fantastisk slavinde jeg har…<3

Slavindemariamagdalena's Blog

Har beskrevet det før, nu gør jeg det igen, fordi jeg blev nostalgisk da jeg lyttede til noget  gammelt 80ér musik.

Vi var kun 14 år eller faktisk var vi kun 12, da vi begyndte at kyssede i krattet, og Han fulgte mig hjem gennem mørket i skoven, og inviterede mig med i bio. Minderne kan stadig fremkalde boblerne i maven, og jeg husker hvordan jeg inderligt ønskede mig, at Han ville gå videre, da Han krammede mig farvel i tusmørket. Ville Hans hånd dog bare indtage min endnu urørte krop, mine små faste bryster med de stive vorter. Alt i mig summede af længsel og lysten rasede, men Han lod mig vente. Gav kun så sparsomt lidt og alligevel nok til at fastholde mig. Allerede dengang sænkede jeg blikket, når vores øjne mødtes. Det var sært, for jeg gjorde det kun for Ham.

Han lod mig vente til jeg…

View original post 659 more words

Brændemærket på krop og sjæl

I den stille nat ligger hun ved min side. Hun ligger på maven og hendes åndedræt er tungt, hun er forlængst rejst ind i drømmendes univers. Stille søger min hånd mod hendes lænd, søgende efter det brændmærke hun fik lavet for snart et år siden. Som en blind der lader sine fingre løbe over blindsskriftens magiske tegn, således stryger mine fingre igen og igen over det let ophovne mærke. Jeg kan ikke se det i mørket, men kan tydeligt mærke det. Jeg læser det for mit indre øje, nøjagtig som den blinde læser de mange prikker der tilsammen danner sætninger og ord. Det er et M på størrelse med en let forstørret tændstiksæske. Når jeg læser det med mine fingerspidser står der,” Ejet, krævet og mærket på krop og sjæl, til evig tid”

Hendes brændmærke

Anne-Grethe Bjarup Riis

Nogle mennesker er på en gang både smukkere og mere sympatiske når de holder deres kæft. Anne-Grethe Bjarup Riis er en af den slags ! Ved første øjekast en ganske nydelig kvinde, men så snart hun åbner munden så er det billede ødelagt for altid. Jeg erkender at mine holdninger på nogle områder måske ikke helt svarer til den tid jeg er født i, men det gør Anne-Grethe’s heller ikke. Hun skulle være født så hun levede i de frigjorte år omkring 1960 på femø’s kvindelejr http://www.kvindelejren.dk/. Undfanget af to lesbiske rødstrømper der havde insemineret sig selv, med sæd fra en homoseksuel ven fra København. Anne-Grethe Bjarup Riis er ikke min kop the, tak for kaffe siger jeg bare. Hun skulle have en i røven og smides i seng til hun kunne opføre sig pænt…..:P

Ørnen

For den mest smukke og ædleste fugl af alle, er stormen blot opdrift. Den majestætiske, stolte fugl er nærmest kreeret til at bruge blæsten, til at svæve højt over den golde jord, på evigt udkig efter bytte og overblik. På samme måde vil jeg bruge stormen, jeg vil lade den føre mig endnu højere op, så mit overblik bliver stort og detaljeret.

Ørnen er gennem tiden blevet brugt som symbol for magt og styrke, men sjovt nok så er ørnen lige så klodset på jorden, som den er elegant oppe i det blå univers. Den nærmest hopper rundt på jorden og mister alt sin styrke og elegance. Måske har jeg været for længe ved jorden og derved mistet mit overblik. En Dominant må ikke miste overblik, det er fatalt, da Hans underkastede er afhængig af dette overblik. Hvordan skulle hun kunne lade sig lede, når der intet overblik er. En Dominant kan ikke tillade sig selv at miste dette overblik, ikke engang for en kort tid.

Stormen er min ven, en ven jeg har fulgtes med i mange mange år. Det tog mig lang tid at se at den faktisk var min ven. Det føltes mest som om den forsøgte at tage livet af mig, og sådan kan det stadig føles. Men den er min ven, og jeg vil bruge den mægtige styrke som vinden indeholder, til at bringe mig højere op, og ind i en dybere forståelse af mig selv og hende. Det er i stormen det viser sig om rødderne holder på det store egetræ, eller om de giver efter. Jo mere storm et egetræ er vokset op under, jo stærkere rødder danner det. Vi er begge opvokset i et stormfuldt og goldt landskab. Forøvrigt er det sandt at det der ikke slår dig ihjel gør dig stærkere, dette er prøvet og erfaret for os begge.

Mit ynglingscitat skal du lige have med på vejen :

Kæmp for alt, hvad du har kært;
dø, om så det gælder,
da er livet ej så svært,
døden ikke heller.

Hun er mit alt, sådan har det altid været og sådan vedbliver det. Dette kan ingen storme ændre uanset hvad.

Wind of change

Den kolde vind blæser uden nåde ind over det øde og barske vestjyske landskab på denne årets første dag. Trods det at temperaturen er steget og det er plusgrader, så føles det koldere og barskere end blot for et par dage siden da det var frostklart og vindstille. Alt blæses omkring, træerne ruskes helt ned til rødderne, papir, blade, grene og alt andet der kan flyttes af vinden, virvles omkring og efterlader et syndigt rod og uorden.

Nøjagtig sådan føles mit indre i denne tid, der blæser en kold og nådesløs vind der forsøger at vende op og ned på alt det gamle. Men ligesom den vestjyske natur så er jeg vant til denne tilstand, stædig, uformbar og tilpas rå og barsk af natur til at der skal mere end en kold vind til at vælte rundt på det hele. Ude på vestkysten er man vant til stormen, den kommer og går, man lever med den og vel næsten af den. Sådan er mit liv også, jeg kender stormen og ved hvordan man rider den af. Jeg er ikke lavet af sandsten, ikke af et materialle der ved hvilken som helst påvirkning forandres. Jeg er den samme igår, idag og til evig tid. Med alle mine gode og dårlige sider. Nogle vil sige trygt, nogle vil sige kedeligt og andre igen vil kalde mig stivnakke, det hele er vel rigtigt.

What you se is what you get, no more no less……

Men hvad sker der mon hvis stormen forvandles til en orkan af uset styrke ? Selv den vestjyske prøvede og hærdede natur kan komme op mod kræfter, der er så stærke, at selv de største træer rykkes op med rode….. En skræmmende tanke…. Der er kræfter i dette univers der er så store og voldsomme, at selv den største mest ego-centrede narcissist må opgive sit storhedsvanvid og se sig slået. Menneskets frie vilje er den største kraft i universet, selv Gud må underlægge sig den.

Tilbage er der blot at håbe at universets kræfter er for os og ikke imod os……

Godt nytår.

Må man mindfucke vanillie-piger

Tja… Jeg ved det i grunden ikke, men det er super underholdende. Hun vidste overhovedet ikke der var noget der hed mindfuck. Hendes hjerne spandt om sig selv og gjorde de mærkeligste knuder. “Du får ikke mine trusser” sagde hun mens hun kiggede bestemt på mig, “vent og se” sagde jeg til hende, “du ender med at gøre som jeg siger”….

Et par dage senere stod jeg i hendes stue og var på vej ud af døren. Stik mig så de trusser sagde jeg til hende, nej udbrød hun, du kan ligeså godt hente dem nu og de skal være uvaskede, hun kiggede vantro på mig, den indre kamp var tydeligt malet i hendes ansigt. Hendes fornuft tabte kampen og urkvinden der vil domineres vandt, hun listede ud og kom tilbage med trusserne ganske tydeligt beklemt og rødkindet. Som den lille skolepige stod hun der til hendes egen forundring og rakte mig trusserne, Dygtig tøs !

En måned er gået og hendes verden er radikalt ændret, hun føjer sig igen og igen. Den selvstændige 25 årige pige der nok ved hvordan tingene skal være, har startet en rejse der både skræmmer og drager hende. En rejse hvor kontrol ikke er noget man kæmper for at bevare, men noget man afgiver. Et helt nyt univers har åbnet sig for hende, et univers hvor kvinder er underkastede og til rådighed for Herrens lyst, hvor hun er krævet og ønsket.

pupilla er ganske sikkert sub, hun ved bare knap nok hvad begrebet dækker over, “jeg er jo bare en vanille-pige” siger hun, “ja du er bare en vanille-pige” svarer jeg hende. Øjeblikket efter kigger jeg hende direkte i hendes smukke øjne og hendes blik søger straks gulvet….

Må man mindfucke en lille vanille-pige…? Jeg ved det ikke men jeg nyder når hendes hjerne slår de vildeste knuder på sig selv for at finde hovede og hale i hvad der foregår, det hun ville have forsvoret ikke kunne ske er sket, hun er i min vold og magt.

pupilla under Herrens hænder.

Dengse har gjort en blog…!!

Mors dreng som findes her http://dengse.wordpress.com/2010/10/26/smæk/  har siddet og kedet sin blege røv i laser…. what to do what to do…. Jo, jeg ser om jeg ikke kan finde noget snavs, der rigtig kan forage mit småborglige og middelmådige ærkedanske intellekt bare en anelse, det skulle jo nok kunne lade sig gøre.  Sandelig den der søger finder, og fundet blev så min kone/slavindes blog http://slavindemariamagdalena.wordpress.com/ som heldigvis også foragede. Så var der materialle til at skrive et indlæg som alle dengsens små rygklappere så kunne gnide deres fedtede puslingehænder over, nej tænk sig har man set magen, en mand der slår sin, sikkert mindrebemidlede, hustru mens de har sex med hinanden. Se det er for groft, ja hun siger godt nok at hun er der frivilligt og har levet sammen med manden i over tyve år….. meeeen hun ved sikkert ikke hvad der er godt for hende og de behøver da bestemt begge terapi !!!!!!

OMG…… Er der noget der pisser mig af, så er det ikke personlig kritik eller dårlig research….. Nej noget af det der pisser mig af er, mennesker der konsekvent lukker lort ud af deres ellers så nydeligt kosmetisk opererede ganespalte, lort der er pakket ind i bedrevidende snævertsynede og alt for populistiske holdninger. Den kvalmende fornemmelse er næsten ikke til at håndtere og tankerne ledes øjeblikkeligt hen på Pia Kærsgaards kernevælgere…… Jeg klarer det simpelthen ikke…..

Dengsedreng….. Jeg magter ikke, som det voldspsykopatiske og afstumpede menneske jeg jo er, at forklare dig om samlivets mange nuancer og sexlivets ditto….. Jeg vil her anbefale google…. Nå nej du har jo søgt ellers havde du vel næppe fundet hendes blog. Nå men så må jeg vel spørge dig om alle vi der faktisk har denne seksualitet ikke er velkomne i dit univers, for faktum er at der er rigtig mange af os.

Nææææ…… det der er farligt for os som menneskehed er ikke voldspsykopater ej heller forstyrrede og selvskadende pigebørn der gerne vil have et par flade. Farligt er snæversyn og intolerance, disse to bergreber har bastet og bundet, dræbt og lemlæstet i millionvis af mennesker over hele kloden gennem alle tider.

Et godt råd til mors dreng må være at finde en hobby der IKKE includerer stigmatisering af dine medmennesker. Frimærkesamling skulle værre harmløst og så har du jo også noget at fremvise hvis du en dag skulle være så heldig at få et pigebarn med dig hjem.

Thank God for Weber.

Denne stålbørste fandt jeg i det lokale byggemarked, jeg havde en helt almindelig gammeldags en af slagsen men syntes at børstehårene var for tykke og stive. Denne børste har meget tyndere børstehår og der er mange flere af dem, samtidig synes jeg at den er noget smukkere at se på end en almindelig stålbørste der ligner noget der er taget direkte ud af værkstedet. Desuden er børstehårene lavet af messing og ikke jern, dette gør at den kan vaskes grundigt efter brug, uden at ruste. Se Weber mener sikkert de har lavet en børste til at rense grillen med efter brug, dette er ikke tilfældet. Denne børste må være skabt til noget helt andet, køres den over huden med et let tryk laver den fine ridser og giver en nærmest kildende fornemmelse. Øges presset på børsten mens den trækkes over eksempelvis låret kan der ret let trækkes blodige striber efter den. Her i huset har den dog en helt særlig nøglefunktion, når hendes røv er blevet varmet rigtig godt igennem med pisk og spanskrør, så balderne står nydeligt stribede og røde tages børsten og med ganske lette slag bankes den mod balderne, dette resulterer i at den højspændte hud perforeres eller brister, hundredevis af små huller frembringes og blodet pibler frem på hendes balder i smukke røde dråber, som duggen der ligger på buskens blade på en helt vindstille sommermorgen inden solens spæde stråler har fået styrke nok til at brænde den væk. Se dette syn rammer nethinden som en hammer, mens jeg stille kan betragte tøsen der er i sin helt egen verden og vente på at de smukke røde dråber samles til en lille strøm af blod der sagte løber ned af hende.

May the force be with you.

En rigtig Herre børste.

Hvad man kan få for en 20’er.

Jeg havde gennem noget tid kigget efter netop denne pisk både højt og lavt. Pludselig var den der midt på en markedsplads med hele familien i hælene. Der stod en lille pige og solgte af sit aflagte rideudstyr. Vi har ingen hest og ungerne fulgte os lige i hælene så jeg kunne ikke bare købe den uden at de ville undre sig. Jeg sendte ungerne og hende i forvejen og gik tilbage, handlede pisken til 20 kr.

Den er kort og nærmest simpel, ligger super godt i hånden, slagene kan varieres så den giver nærmest blide kærtegn men lægges der bare en anelse kraft i slaget laver den de smukkeste blå mærker. Lige nu er hendes bryster helt blå da mine blide kærtegn i weekenden blev afløst af bidende direkte slag på dem…. I like…..:) Jeg spurgte hende lige her til morgen hvad hun syntes om den, hun sagde “den er grim”.

Lige en lille ting mere, vendes den rundt så håndtaget bruges til at slå med rammer den rigtig rigtig tungt, primitivt men effektivt.

May the force be with you.

Storsind.

En Herre må besidde en række af kvaliteter. En af dem er storsind, noget der ikke er så moderne idag, hvor alle er deres egen lykkes smed og i trangen efter at realiserer sig selv, gerne bruger andre mennesker som trædesten. Storsind er når ridderen efter et langt slag, endelig har slået sværdet ud af hånden på sin modstander der har slagtet og plyndret hans folk og han liggende på jorden, afventer det kolde stål mod hans hals skal ende hans liv. I dette øjeblik ved begge parter at spillets regler er utvetydige og der er kun en udgang af dette her, i dette øjeblik vælger sejrherren at se stort på sit egne følelser af hævn og foragt, han vælger at drage på en dybere kilde i sig selv, en der ligger uden for den menneskelige forklaringsevne, han udviser storsind og giver nåde. Storsind koster et opgør i en selv, det koster at man er i stand til at opgive sin egen dyrt betalte eller vundne ret til fordel for “bare” at give en nåde der ikke har fortjent det. Men netop ordet fortjent er et nøgle ord i denne sammenhæng, storsind giver ganske simpelt det der ikke er fortjent og sjældent forventet. Storsind er desværre sådan indrettet, at tit er den eneste løn giveren får, blot at vide at han gjorde det rette, men egentlig må tanken her vendes i vores hoveder, ingen takker dig for at køre over for grønt lys vel, det er blot det rette at gøre, således må vores tanker også indrette sig så vi ikke forventer skulderklap fra omverdenen for at opføre os som det vi kalder os “Herrer” en titel der forpligter.

En Herre må kunne vise storsind, det er en af de gamle dyder der skiller drenge fra mænd og leg fra alvor. I dag ved jeg at retten er på min side, men jeg vælger trods mine følelser af hævn og vrede at leve det jeg er, og udvise storsind.

May the force be with you.