Brændemærket på krop og sjæl

I den stille nat ligger hun ved min side. Hun ligger på maven og hendes åndedræt er tungt, hun er forlængst rejst ind i drømmendes univers. Stille søger min hånd mod hendes lænd, søgende efter det brændmærke hun fik lavet for snart et år siden. Som en blind der lader sine fingre løbe over blindsskriftens magiske tegn, således stryger mine fingre igen og igen over det let ophovne mærke. Jeg kan ikke se det i mørket, men kan tydeligt mærke det. Jeg læser det for mit indre øje, nøjagtig som den blinde læser de mange prikker der tilsammen danner sætninger og ord. Det er et M på størrelse med en let forstørret tændstiksæske. Når jeg læser det med mine fingerspidser står der,” Ejet, krævet og mærket på krop og sjæl, til evig tid“

Hendes brændmærke