Ørnen
For den mest smukke og ædleste fugl af alle, er stormen blot opdrift. Den majestætiske, stolte fugl er nærmest kreeret til at bruge blæsten, til at svæve højt over den golde jord, på evigt udkig efter bytte og overblik. På samme måde vil jeg bruge stormen, jeg vil lade den føre mig endnu højere op, så mit overblik bliver stort og detaljeret.
Ørnen er gennem tiden blevet brugt som symbol for magt og styrke, men sjovt nok så er ørnen lige så klodset på jorden, som den er elegant oppe i det blå univers. Den nærmest hopper rundt på jorden og mister alt sin styrke og elegance. Måske har jeg været for længe ved jorden og derved mistet mit overblik. En Dominant må ikke miste overblik, det er fatalt, da Hans underkastede er afhængig af dette overblik. Hvordan skulle hun kunne lade sig lede, når der intet overblik er. En Dominant kan ikke tillade sig selv at miste dette overblik, ikke engang for en kort tid.
Stormen er min ven, en ven jeg har fulgtes med i mange mange år. Det tog mig lang tid at se at den faktisk var min ven. Det føltes mest som om den forsøgte at tage livet af mig, og sådan kan det stadig føles. Men den er min ven, og jeg vil bruge den mægtige styrke som vinden indeholder, til at bringe mig højere op, og ind i en dybere forståelse af mig selv og hende. Det er i stormen det viser sig om rødderne holder på det store egetræ, eller om de giver efter. Jo mere storm et egetræ er vokset op under, jo stærkere rødder danner det. Vi er begge opvokset i et stormfuldt og goldt landskab. Forøvrigt er det sandt at det der ikke slår dig ihjel gør dig stærkere, dette er prøvet og erfaret for os begge.
Mit ynglingscitat skal du lige have med på vejen :
Kæmp for alt, hvad du har kært;
dø, om så det gælder,
da er livet ej så svært,
døden ikke heller.
Hun er mit alt, sådan har det altid været og sådan vedbliver det. Dette kan ingen storme ændre uanset hvad.

6. januar 2011 at 19:26
Du gjorde det igen .. på samme dag.
måske det sker en dag
Det er fantastisk smukt det du har skrevet, det gav mig tårer i øjnene.
Mennesker med en historie i bagagen som er kommet ud stærkere er mennesker som fanger mig og som ofte kan blive ved at fortælle smukke historier.
Du ramte noget genkendeligt for mig…. stormen i mig er endnu ikke helt min ven
ærbødigst
tøsens verden
6. januar 2011 at 20:21
@tøsensverden Tak igen…… Og ja livet bliver lidt lettere når man ser stormen som sin ven….
6. januar 2011 at 22:54
Mangler den her “ME LIKE”-knap…
Men dog må vi nok alle – uanset køn, trappetrin eller opvækst – erkende at vi ligesom ørnen engang imellem må ty til jordens overflade. Vedvarende storme kan selv ikke en sten undgå at blive forvitret af.
Er det upassende at ønske Dig/jer “Gods speed”?
7. januar 2011 at 07:47
@lakajira Absolut ikke upassende og mange tak. Og jo du har ret, stormen påvirker men kunsten er at lade vinden påvirke ens liv i rigtig retning….:) SMuk dag til både hende og Ham.
8. januar 2011 at 09:34
Det er en meget smuk sammenligning. hun takker for din skriv og at have mulighed for at læse og lære
8. januar 2011 at 10:39
@harasub Velkommen til og tak for de pæne ord.
17. februar 2012 at 17:16
Jeg burde have smuttet ind i på din blog for længe siden kan jeg se.
Det der rører mig mest og dybt i hjertet, er det sidste du skriver.
“Hun er mit alt, sådan har det altid været og sådan vedbliver det. Dette kan ingen storme ændre uanset hvad.”
Og ja, det er sandt at hvad der ikke slår dig ihjel gør dig stærkere. *smiler*